Jul i Veksø

Se Juletræet 2011 blive tændt i Veksø

Ved kroen holdt en meget flot hestevogn og ventede på at køre ture med små og store børn. Matthias står og ser på med store forventninger.
Inden for på kroen, i læ for stormen, var der gløgg og æbleskiver at varme sig på.
Hvem er nu det der ankommer på den flotte vogn…
…Julenisserne og selveste Julemanden kom for at danse om det flotte og nu tændte juletræ med børnene.
 Julegodter er en tradition som alle børn holder rigtigt meget af.

______________________________________________________ Veksø by har stolte traditioner fra op til 100 år tilbage i tiden, som også alle tilflyttere siden da ivrigt deltager i at bevare. En af de gamle traditioner er alt det, som foregår i forbindelse med Byens Juletræ. Lørdagen lige inden den første søndag i Advent altså i år lørdag den 26. november deltager mange Veksø borgere i opstilling og pyntning af Juletræet. Alle unge som gamle, er meget velkomne til at deltage i denne hyggelige aktivitet. Alle mødes ved Veksø Kro midt i byen lørdag kl. 9, hvor træet opstilles og pyntes med lys, så det kan stå og sprede julestemning i Adventstiden op til den 24. december..juleaften. Den første søndag i Advent er i år søndag den 27. november. Kl. 15.45 holder den julepyntede hestevogn klar ved Veksø Kro til at køre børn rundt i byen. Inde i den smukke krostue sælges masser af kakao, gløgg og æbleskiver. Når klokken nærmer sig 16.30 samles vi omkring Juletræet, som bliver tændt af Oldermanden for Veksø Borgerlaug. Vi synger et par julesange og derefter danses omkring Juletræet, anført af julemændene, som til slut uddeler lidt slik til alle børn.

Plakat 2011